Vi søger en ny kollega med solid erfaring og uddannelse indenfor 0-9 års-området.
Er du vild med musik og lige så vild med børn? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi har brug for en kollega, der med pædagogisk indsigt og musikalsk begejstring kan åbne musikkens verden for elever i indskolingsalderen.
Arbejdsopgaver:
Dine primære opgaver vil være fritidsundervisning af hold med elever i 6-9 års-alderen i eftermiddagstimerne på folkeskoler i kommunen. Det drejer sig om Musikraket for 0-1. klassetrin, Instrumentværksted for 1.-2.klassetrin, Mini-Band for 2.-4. klassetrin, samt instrumentundervisning af begynderelever i klaver.
Derudover vil du kunne komme til at indgå i samarbejdsprojekter af forskellig karakter med fx biblioteker og dagtilbud.
Arbejdsopgaverne fordeles forventeligt på 4 hverdage, og du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Lejlighedsvist aften- og weekendarbejde kan forekomme.
På sigt kan der være mulighed for et øget timetal. Kørekort og adgang til bil kan være en fordel.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:
- har relevant uddannelse, instrumentfaglige kompetencer og erfaring med holdundervisning af målgruppen
- har en stærk musikalsk og pædagogisk faglighed
- trives i tværfaglige samarbejdsrelationer, både i og uden for musikskolen
- har lyst til at være en del af et lærende team, hvor vi udvikler os sammen
Hvem er vi?
- en arbejdsplads med et mangfoldigt undervisningsmiljø og et job, der udvikler sig sammen med dig
- en decentralt organiseret institution med fokus på både selvstændighed og samarbejde
- en dedikeret personalegruppe med høj grad af gensidig tillid, respekt og arbejdsglæde
- en musikskole, der også er et kulturelt ressourcecenter med stadigt flere lokale og regionale samarbejdspartnere
Praktiske oplysninger:
Stillingen er normeret til ca. 19 timer. En typisk arbejdsdag vil bestå af forberedelse om formiddagen og undervisning om eftermiddagen.
Tiltrædelse:
1. august 2026
Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Såfremt du er interesseret i stillingen, skal vi have modtaget en kort, begrundet ansøgning fra dig senest 15. maj 2026. Du sender din ansøgning via: http://www.favrskov.dk/kommunen/job-i-favrskov-kommune Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Stillingen er betinget af en anmærkningsfri børneattest, som indhentes ifm. ansættelse.
Der afholdes samtaler fredag 29. maj 2026 ml. kl. 8.30 og 12.30
Nærmere oplysninger:
Fås hos musikskoleleder Mette Sandahl Sørensen, tlf. 89 64 44 22.
Favrskov Musikskole underviser ugentligt ca. 600 elever i musik i alderen 0-25 år. Vi tilbyder instrumentalundervisning, sammenspil, orkestre, kor og musik og bevægelse. Derudover har vi et omfattende samarbejde i folkeskoler, daginstitutioner, hvor vi møder ca 1400 børn årligt. Vi samarbejder desuden med en række andre lokale og regionale samarbejdspartspartnere. Vi er en travl, velfungerende arbejdsplads med 28 medarbejdere.
Vi arbejder for: at være et kulturelt ressourcecenter, der er attraktivt for alle børn og unge i kommunen.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Børn og Kultur, Danstrupvej, 8860 Ulstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2150f77b-423d-447c-947a-2e842cceaaac