Erfaren psykolog til pædagogisk-psykologisk rådgivning i Favrskov Kommune

dato

Psykologfaggruppen i PPR i Favrskov Kommune opnormeres med 1 fast stilling til betjening af skoleområdet med opgaver indenfor almen- såvel som specialområdet. I Favrskov Kommune er let tilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel placeret i Psykologrådgivningen i PPR, hvorfor stillingen også kan indeholde behandlingsopgaver. Vi søger derfor en kollega med erfaring og kendskab til det specialiserede område.

Du bliver en del af et stærkt og meget velfungerende arbejdsfællesskab i PPR, som ud over psykologer, består af fysioterapeuter, ergoterapeut, logopæder, læsekonsulent og specialpædagogiske vejledere. Vi arbejder for at skabe gode læringsmiljøer i både almen- og specialområdet og understøtter kompetenceudviklingen hos de fagprofessionelle i skoler og dagtilbud. Det er et stort fokus hos os, at vi vil bidrage til at udvikle de bedste miljøer for ALLE børn, hvor de kan trives, lære og udvikle sig.

Arbejdet som psykolog i PPR kræver en bred vifte af kompetencer, mono- og tværfagligt. Vi samarbejder tæt med ledere i skoler og dagtilbud, de øvrige afdelinger i Børn og Familie og netværket omkring det enkelte barn eller gruppen af børn samt psykiatrien. Vi er løbende i gang med at udvikle og forbedre vores opgaveløsning og kompetencer, hvor vi bl.a. er optagede af at bringe den psykologfaglige viden i spil mere bredt i børnegrupper, idet det er muligt at lave gruppeindstillinger til psykologerne i PPR. Derudover arbejder vi fokuseret på at rykke os fra mødelokalerne og ud i klasserne/på stuerne og er optagede af, hvordan psykologfaglig viden kan gå hånd i hånd med pædagogisk og didaktisk viden.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet cand.psych eller cand.pæd.psyk.
  • Du er optaget af den pædagogiske psykologi og vil gerne arbejde med rådgivning og vejledning af personaler, forældre og samtale med børn
  • Du har relevant erfaring fra PPR eller børn og unge-området. Meget gerne også praktisk erfaring med at arbejde tæt med børn enten i en pædagogisk stilling eller lign.
  • Du har erfaring med eller lyst til at betjene skoler og specialområdet
  • Du har erfaring med eller lyst til at arbejde med grupper eller klasser, og evt. undervise i klasser eller holde oplæg
  • Du kan arbejde og samarbejde med andre fagligheder og på alle organisatoriske niveauer
  • Du er en stærk formidler, der kan tilpasse dit fagsprog til dem, du arbejder med, og du formår at lede møder eller bidrage aktivt på møder om den fælles opgaveløsning
  • Du er relationel stærk og forstår vigtigheden af at indgå i et ligeværdigt samarbejde med stor respekt og ydmyghed overfor dem, du samarbejder med
  • Du kan omsætte en psykologisk undersøgelse til praksisnær, anvendelig vejledning og hjælpe med at prioritere indsats
  • Du kan prioritere i dine arbejdsopgaver og arbejde systematisk og serviceorienteret
  • Du er imødekommende og fleksibel, og du kan tilpasse dig til dine samarbejdspartnere og justere din tilgang efter opgaven, så dit bidrag giver mening for barnet såvel som de voksne omkring
  • Du har lyst til og mod på at arbejde med lettere behandling af børn og unge i psykisk mistrivsel
  • Det vil være en fordel for dig, hvis du har en NMT-efteruddannelse eller forståelse herfor samt kendskab til IIP (Invest in Play)

Vi tilbyder
  • Varierede arbejdsopgaver: Psykologfaglige konsulentopgaver, mulighed for gruppeindsatser, lettere behandlingsopgaver, supervision af andre faggrupper, pædagogisk-psykologiske undersøgelser og vurderinger af børns støttebehov
  • Kollegial supervision og muligheder for tværfaglig sparring
  • Gode og kompetente kolleger, der møder hinanden med åbenhed, tillid, ærlighed og respekt
  • En arbejdsplads med en tydelig faglig retning og et systemisk grundsyn
  • Et arbejdsfællesskab i fortsat udvikling med smil, humor og godt arbejdsmiljø
Du kan læse mere om PPR på Favrskov Kommunes hjemmeside: PPR | Favrskov.dk. Vi har base i Hvorslev, 8660 Ulstrup, men mange af vores opgaver ligger i Hammel, Hinnerup og Hadsten, hvorfor vi typisk kun mødes i Hvorslev på interne mødedage. Vi har fra september faste lokaler i Hadsten til vores lettilgængelige behandlingstilbud.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte:
  • Teamleder for PPR-psykologerne, Camilla Bjergegaard Christensen på cbchr@favrskov.dk eller tlf. 23668619
  • Psykolog i ansættelsesudvalget Helle Brund på hebr@favrskov.dk eller tlf 21843890

Stillingen er fuld tid på 37 timer og med forventet opstart 1. september 2025.
Ansøgningsfrist er torsdag 19. juni.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag 26. juni og fredag 27. juni 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der indhentes børne- og straffeattest.

Da opgaverne indebærer transport i bil mellem skoler / institutioner, forventer vi, at du har kørekort. Der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket her på siden

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

PPR - Psykologrådgivningen, Danstrupvej, 8860 Ulstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b5aaf643-06eb-4c06-b4fa-a813f4343c97

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet