Favrskov Kommune: Skolechef til Favrskov Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du solid indsigt i folkeskoleområdet, og kan du formidle den til direktør, politikere og omverdenen? Er du nysgerrig på dine omgivelsers muligheder for at bidrage til elevernes og organisationens udvikling? Og er du generøs med dine og organisationens ressourcer, når det gavner den fælles opgaveløsning? Så læs videre – for vi har netop slået en meget spændende chefstilling op!

Vi søger nemlig en ny skolechef. Er det dig, kommer du til at stå i spidsen for et velfungerende skolevæsen i vækst, og i centrum i et tillidsfuldt samarbejde med både chefgruppe, udvalg og byråd. Skolerne i Favrskov er veldrevne og opnår generelt fine resultater, målt på børnenes trivsel og faglige præstationer. Og skolelederne bidrager aktivt med tværgående koordinering og samarbejde. Forældrene er tilfredse med skolernes indsats, og der er et synligt engagement fra bestyrelserne.

Du bliver ansvarlig for ledelse af skolelederne og den samlede skoledrift. Her sikrer du den nødvendige implementering af forandringer og følger op på faglige udfordringer, arbejdsmiljø og trivsel på området. Samtidigt bliver du medansvarlig for arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats for de 0-18-årige på tværs i Favrskov Kommune.

Hvem er du?
Som ny skolechef skal du kunne dokumentere erfaringer og resultater fra skoleområdet og på forvaltningsniveau. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og har erfaring med at lede ledere. Du har en solid indsigt i skoleområdet, herunder de faglige, organisatoriske og økonomiske forhold. Og du kan formidle den indsigt ind i politikernes beslutningsgrundlag.

Ledelse af folkeskolerne er et holdspil. Din indsigt på området samt din nysgerrighed og generøsitet i relationerne er afgørende for succes i vores fælles, sammenhængende indsats. Til gengæld er vi et stærkt hold, som er klar til at spille sammen med dig.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om stillingens opgaver, vores forventninger til dine kvalifikationer, Favrskov Kommunes interne organisering og ansættelsesprocessen i job- og personprofilen her https://favrskov.dk/skolechef-i-favrskov-kommune

Send en SMS til Hans Minor Vedel, direktør for Børn og Kultur, på 21 21 70 03, hvis du har lyst til en fortrolig snak om stillingen.

Søg jobbet
Send din ansøgning til Favrskov Kommune senest fredag 6. oktober 2023 via linket i siden. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Danstrupvej 4, Hvorslev, 8860 Ulstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=85004

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905360

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet