Læsevejleder og dansklærere til Munkholmskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to ambitiøse, nysgerrige og nærværende lærere, der anerkender relationers og fællesskabets betydning for elevernes faglige udvikling og gode trivsel.

I begge stillinger er der dansk og klasselærerfunktion, og derudover er der undervisning i natur/teknologi, idræt, tysk og engelsk - alle timer på 5. - 8. årgang. I den ene stilling er der en større opgave som læsevejleder, hvor du skal rådgive og vejlede kolleger, ledelse, forældre og elever om læsning og skrivning; både elever med særlige behov eller særlige evner.

Om jobbet
Vi søger lærere med en faglig baggrund, der kan understøtte skolens ambition om at bibeholde et højt fagligt niveau og har viden om, hvordan børn bedst støttes i deres læring, og der med god indsigt og forståelse for elevernes læringsforudsætninger, kan skabe gode læringsmiljøer for alle børn.

Miljøer, der øger fagligheden og de sociale kompetencer hos det enkelte barn i klassens fællesskab. Vi lægger stor vægt på gode relationskompetencer, god klasseledelse og evnen til at kommunikere anerkendende og tydeligt. For os er samarbejdet med forældrene vigtigt, så du skal være med til at skabe og vedligeholde den gode dialog med dem.

Om os
Munkholmskolen er en tosporet skole fra 0. - 9. klasse med 440 skønne børn og 50 medarbejdere og har et stigende elevtal. Vi arbejder med individuelle læringsmål for eleverne og prioriterer udviklingen af professionelle læringsfællesskaber, som er altafgørende for elevernes læring.

Vi er en skole med en særdeles engageret og faglig kompetent medarbejdergruppe, der vil støtte nye kolleger positivt og konstruktivt. Arbejdsmiljøet er åbent, respektfuldt og præget af et stort engagement med fokus på udvikling. Omgangstonen er hjælpsom og humoristisk.
Indsatsområderne i dette skoleår er videreudvikling af fagteamsamarbejdet og co-teaching.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet og evt. efter- videreuddannelse som læsevejleder med en faglighed, der gør dig fortrolig med dine fag
  • kan differentiere og stilladsere din undervisning til gavn for alle børns læring
  • har stærke relationskompetencer og blik for den enkeltes udvikling i fællesskabet
  • bidrager til samarbejdet i dit team og generelt på skolen

Vil du vide mere?
Læs mere om vores skole på hjemmesiden: https://munkholmskolen.randers.dk/munkholmskolen/

Du er også velkommen til at kontakte konst. skoleleder, Anne Rafn på telefon 89 15 40 40 / 29 72 66 21

Praktisk
Der er ansøgningsfrist søndag den 10. september. Skriv gerne i din ansøgning, hvilke af fagene, du kan undervise i.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 20. september 2023.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. november 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Bymarksvej 18 Stevnstrup, 8870 Langå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/113368

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891357

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet