Ulstrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Der er pt. ingen planlagte fremstillinger i grundlovsforhør
**
Holdt parkeret i stjålet bil med narko på sig
Natten til mandag kl. 02.12 tog en patrulje kontakt til en 28-årig mand, som sad i en parkeret bil på togstationen i Ulstrup. Bilen, manden sad i, var meldt stjålet i forbindelse med et indbrud i Rødkærsbro fredag den 8. juli, og den 28-årige blev derfor anholdt og sigtet for indbrud. I forbindelse med anholdelsen ransagede betjentene den 28-åriges bil, og her fandt de en pose med hvidt pulver, som den 28-årige selv oplyste, var kokain, og den 28-årige blev derfor også sigtet for besiddelse af narko.
**
Færdsel
Søndag kl. 20.53 skete der et færdselsuheld på en parkeringsplads på Mariagervej i Randers, da en 25-årig mand på motorcykel kom til at gasse op, da han ville bremse, hvilket fik ham til at vælte med motorcyklen. Den 25-årige kom ikke umiddelbart alvorligt til skade.En 17-årig ung mand blev søndag kl. 21.08 sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert, efter at være blevet standset på Sall Hedevej i Hammel.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Fritz Sybergs Vej i Højbjerg begået mellem torsdag den 7/7 kl. 12.00 og fredag den 8/7 kl.12.15
- På Møllebakkevej i Ålsø begået mellem tirsdag den 5/7 kl. 10.30 og torsdag den 7/7 kl. 09.45
- På Lystenlund i Solbjerg begået mellem fredag den 8/7 kl. 16.00 og søndag den 10/7 kl. 13.49
- På Østerbro i Havndal begået mellem fredag den 8/7 kl. 12.00 og søndag den 10/7 kl. 14.00
- På Kærgårdsparken i Solbjerg begået mellem fredag den 8/7 kl. 12.00 og søndag den 10/7 kl. 16.00