Østjyllands Politi: Nyt fra Ulstrup - lørdag den 19. september

dato

Ulstrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Ingen grundlovsforhør lørdag.

Færdsel


Fredag kl. 14.56 skete der et færdselsuheld på Bane Alle i Spentrup, da en 14-årig dreng på el-løbehjul kørte ud fra en sti med ubetinget vigepligt og ind på en p-plads, hvor en 29-årig kvindelig bilist kom kørende fra højre. Den 14-årige dreng ramte bilen, og røg op på motorhjelmen og ned på asfalten, da bilen bremsede. Den 14-årige kom lettere til skade ved uheldet.

Fredag kl. 15.15 skete der et færdselsuheld på Edwin Rahrs Vej i Brabrand, da en 64-årig mandlig bilist kørte langsomt langs parkeringsbåsene, hvor han blev påkørt af en bil, som kørte ud fra en bås. Bilen som er ejet af en 51-årig mand kørte fra stedet uden at give sig tilkende.

Fredag kl. 17.43 skete der et færdselsuheld på Solsortevej 8860 Ulstrup, da en 77-årig mandlig bilist var blevet blændet af solen, og derfor overså et helleanlæg med to skilte som han påkørte. Der skete ingen personskade ved påkørslen.

Fredag kl. 10.25 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers NV.

Fredag kl. 19.09 blev en 25-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje ved Nørrealle i Ebeltoft.

Lørdag kl. 02.08 blev en 26-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje ved Åbyhøjgård i Åbyhøj.


Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse hos Østjyllands Politi

På Niels Steensens Vej i Randers NV begået mellem d. 17/9 kl. 21.30 og d. 18/9 kl. 08.20
På Bondhøjvej i Ørsted begået mellem d. 15/9 kl. 07.00 og d. 18/9 kl. 16.15
På Fuglesangs Allé i Århus V begået mellem d. 17/9 kl. 18.30 og d. 18/9 kl. 18.00
På Toftesvinget i Egå begået d. 18/9 mellem kl. 16.30 og kl. 22.50
Kilde: Østjyllands Politi