Træd ind i den smukke hvælvede kælder under det historiske Ulstrup Slot, hvor du vil blive budt velkommen med bobler og chokolade. Den erfarne chocolatier Martin fra Chokoevents vil forkæle gæsterne med unikke, håndlavede kvalitetschokolader, nøje afstemt med oplæsninger fra de hedeste, sødeste og bitreste kærlighedshistorier.
Arrangementet er perfekt for alle fans af romance-litteratur og fløjlsblød chokolade. Tag din veninde, partner eller blot dig selv med til en stemningsfuld aften i stearinlysets skær, hvor I kan flette fingre med jeres fiktive yndlingselskere.
Billetter kan købes til forsalgspris indtil en dag før arrangementet. Unge under 22 år kan købe billetter med rabat ved fremvisning af legitimation. Det er også muligt at hente en ledsagerbillet ved fremvisning af ledsagerkort.
Bemærk, at der ikke er kørestolsadgang til den historiske kælder, og der er brostensbelægning på gårdspladsen samt trin op og ned for at få adgang til kælderen.
Praktisk information
Dato: Fredag 14. februar 2025
Sted: Ulstrup Slot, Ulstrup Skovvej 20, 8860 Ulstrup
Målgruppe: Alle
Billetter: Køb billet her
Arrangør: Favrskov Biblioteker & Kulturhuse
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her