Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger? Har du mod på faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig - vi søger ligenu to sygeplejersker til vores udekørende kommunale sygeplejeni Ulstrup, Favrskov Vest.
Vi søger sygeplejersker, der brænder for at udøve sygepleje til borgere i kommunalt regi. Stillingerne er opslået som fuldtidsstillinger, men der vil være mulighed for dialog om arbejdstiden.
Du skal forvente 3 – 4 weekender på en 12 ugers rulleplan. Vi søger en sygeplejerske med arbejdstid i nat- og dagtimer og en sygeplejerske med arbejdstid i aften- og dagtimer.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.
Vi søger sygeplejersker med bred sygeplejefaglig viden og gerne erfaring med:
- At arbejde systematisk med klinisk lederskab i et rehabiliterende perspektiv.
- At tage ansvar for, at borgerne oplever sammenhængende forløb med høj kvalitet i opgaveløsningen.
- At arbejde med velfærdsteknologiske løsninger og i sundhedsklinik.
- Faglig dokumentation, hvor metoden bygger på fællessprog III. Vi dokumenterer i Cura.
- At iværksætte sygeplejeindsatser ud fra den enkeltes borgers behov og kulturelle baggrund.
Om arbejdspladsen
Som sygeplejerske i Ulstrup vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Vi arbejder i tværfaglige teams og vægter helhedspleje højt. Vi arbejder både i sygeplejeklinikker samt borgeres eget hjem.
I Favrskov vægter vi det tværfaglige samarbejde højt på tværs af vagtlag. Vi hjælper hinanden og arbejder altid på at opretholde og udvikle vores gode arbejds- og uddannelsesmiljø. I Favrskov kommune arbejder vi med fælles værdier som grundlag for vores opgaveløsning: Vi arbejder på tværs, vi går i direkte dialog og vi finder nye løsninger.
Kommunal sygepleje er i hastig udvikling og du vil møde mange forskellige specialer. Hverdagen er præget af stor selvstændighed i dit kliniske lederskab. Du får en alsidig arbejdsdag med mange muligheder og med kolleger og ledelse tæt på. Vi vægter introduktion og oplæring samt et godt samarbejde. Hos os er der frihed under ansvar, kompetenceudvikling samt gode kollegaer, der sætter faglighed, humor og hjælpsomhed i højsædet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er søndag den 6. september 2026. Samtaler afholdes løbende.
Stillingerne ønskes tiltrådt den 1. november 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst som sygeplejerske.
Ugentligt timetal: 37 timer – eller efter aftale.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen Sytter Christiansen på tlf. 20 18 84 28 eller på mail sytt@favrskov.dk
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest samt reference.
Kørekort er et krav, da du vil få brug for at komme rundt til borgerne enten i kommunal bil eller på elcykel.
I Favrskov kommune er vi sammen om et sundt og værdigt liv. Kom og tag del i det gode liv.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygeplejersker Ulstrup, Anlægsvej, 8860 Ulstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ba1cd38c-3614-4b90-bdf6-0c8d76c01bd7