Har du lyst til at arbejde tæt på borgerne i et levende bibliotek – og samtidig bringe dine grafiske og kommunikative kompetencer i spil?
Interesserer du dig for litteratur, formidling og den gode brugeroplevelse?
Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en biblioteksmedarbejder med grafisk flair til Favrskovs kulturinstitutioner – biblioteker, kulturhuse, musikskole og sangkraftcenter – med base i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.
Stillingen er på 20 timer og kombinerer faste vagter i biblioteket med grafiske opgaver på tværs af organisationen.
Om stillingen
Stillingen har sin hovedvægt i bibliotekets daglige drift. Du bliver en del af den borgernære betjening, hvor du møder brugerne i øjenhøjde og bidrager til en imødekommende og inspirerende biblioteksoplevelse.
Du indgår i vagtplanen med ca. 8 timers ugentlig betjening, hvor opgaverne spænder fra udlån og vejledning til borgerservice. Samtidig bringer du dine grafiske og kommunikative kompetencer i spil i arbejdet med at formidle bibliotekets og kulturinstitutionernes tilbud.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Indgå i bibliotekets vagtdækning og daglige drift
- Vejlede og inspirere borgere i forhold til litteratur, materialer og digitale tilbud
- Bidrage til en god og nærværende borgerbetjening
- Løse opgaver inden for borgerservice
- Producere grafisk materiale til både digitale og trykte platforme
- Understøtte formidling af arrangementer, litteratur og kulturtilbud
- Sparre med kolleger om visuel formidling
- Løse ad hoc-opgaver i forbindelse med arrangementer og kampagner
Vi lægger vægt på, at du:
- Har interesse for litteratur, formidling og biblioteksarbejde
- Har erfaring med – eller lyst til – borgerbetjening og borgerservice
- Har en relevant uddannelse eller tilsvarende kompetencer indenfor grafisk arbejde og kommunikation
- Har erfaring med grafisk produktion til både print og digitale medier
- Er fortrolig med Adobe-programmer som InDesign, Illustrator og Photoshop
- Arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidig
Vi tilbyder:
En stilling med stærkt fokus på borgernær biblioteksbetjening med mulighed for at kombinere formidling, service og grafisk arbejde i et levende biblioteksmiljø med mange forskellige brugergrupper.
Vi er en organisation med et godt kollegaskab og et uformelt arbejdsmiljø.
Du vil især få et tæt samarbejde med kommunikationsfunktionen.
Praktiske oplysninger:
Stillingen er på 20 timer ugentligt (med mulighed for flere vagttimer).
Arbejdstiden inkluderer:
Ca. 8 timers fast vagttid i biblioteket
Aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 9. august 2026
Samtaler: mandag 17. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Send ansøgning, CV og relevante eksempler på dit grafiske arbejde.
Kontakt:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af kultur og kommunikation
Trine Valentin på tsol@favrskov.dk (på ferie i uge 28, 29 og 30).
Læs mere: www.favrskovbib.dk
www.favrskovmusikskole.dk
Følg os på Facebook og Instagram:
Favrskov Biblioteker og Kulturhuse samt Favrskov Musikskole og Sangkraft Favrskov
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn og Kultur, Danstrupvej, 8860 Ulstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cb1cde28-fe2d-485c-8ad4-47530da331c7