Grundlovsforhør i Randers efter voldsomt overfald i Ulstrup

dato

To unge mænd på henholdsvis 17 og 20 år fremstilles i dag kl. 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har sigtet dem for kvalificeret vold mod en 43-årig mand.

Hændelsen fandt sted natten til lørdag på en adresse i Ulstrup, hvor de to unge mænd opsøgte den 43-årige på hans bopæl. Her tildelte de ham adskillige slag og spark på kroppen samt flere slag mod hovedet med en hammer, hvilket resulterede i flere skader og kraniebrud for den 43-årige.

De to mænd blev anholdt mandag aften efter en forudgående telefonisk aftale med politiet. Anklagemyndigheden har anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret.

Kilde: Østjyllands Politi