Ulstrup: 43-årig mand overfaldet i sit hjem

dato

Natten til lørdag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et voldsomt overfald i Ulstrup. En 43-årig mand blev overfaldet på sin bopæl af to personer, som han havde et forudgående kendskab til. Overfaldsmændene slog ham flere gange i hovedet med en hammer.

Politi og ambulance blev sendt til stedet kl. 04.27, men gerningsmændene var forsvundet ved myndighedernes ankomst. Den 43-årige mand havde pådraget sig flere behandlingskrævende skader i hovedet og blev kørt med ambulance til hospitalet.

Hvad der ledte op til overfaldet er endnu uklart, og sagen er under efterforskning. Politiets formål er at anholde de to formodede gerningsmænd og klarlægge hændelsesforløbet. Der er pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

Kilde: Østjyllands Politi