Vågetjeneste vil gerne bruges mere

Profilbillede
dato

Vågetjenesten under Røde Kors Thorsø-Ulstrup leverer en smuk service til folk, som er i den sidste periode af deres liv. De vil meget gerne bruges mere, så endnu flere kan få glæde af deres hjælp.

Vågetjenesten er et hold af i alt 12 personer, som står klar til at tage ud og give døende i Hammel, Thorsø og Ulstrup selskab i den sidste tid af deres liv. Ingen skal dø alene og det er hvad Vågetjenesten kæmper for at opnå.

Lis Skau, som er en del af vågetjenesten har bl.a. udtalt:

“Selvfølgelig ønsker man ikke, at ens kære skal dø alene, og i bund og grund var man nok også helst foruden, at en fremmed person skal sidde ved ens køre i den sidste tid, men de pårørende kører altså træt, hvis de ikke får mulighed for at hvile sig, og der kan vi så være en god støtte ved at sidde der om natten.”

Vågetjenesten er også ude at yde sin tjeneste for personer, men bliver brugt alt for lidt, hvis du spørger aktivitetslederen for vågetjenesten, Kirsten Graver Christensen.

En af grundene til dette kan naturligvis være corona-restriktionerne, men nu hvor de er ved at forsvinde, er der rig mulighed for at gøre brug af Vågetjenesten igen, så man kan sikre, at ingen dør alene.

Kilde: Redaktionen